Opskrift på hjemmelavet frappé - Hurtig Frappé med Is

Denne opskrift på frappé er perfekt til de varme sommerdage, når du ønsker en kop kaffe, men også en kølig og forfriskende drink. Frappé er en kold og lidt sød kaffedrik, der er perfekt til når du skal køle ned og slappe af.

Drikken stammer oprindeligt fra Grækenland, hvilket også er grunden til, at den ofte omtales som en græsk frappé. Den originale drink blev afkølet, og nogle gange tilsatte man is men ikke mælk. Sidenhen er det dog blevet normen at tilføje mælk til sin frappé.

Denne opskrift på frappé bruger også mælk, da det giver kaffedrikken en bedre smag og konsistens. Mælk reducerer nemlig bitterheden i kaffe, som mange mennesker ikke bryder sig om. Derudover benytter vi os også af sirup, som vil give kaffedrikken en sødere smag.

Vi anbefaler, at du bruger en kop SENSEO® Classic til denne opskrift. Blandingen af Arabica- og Robusta bønner sikrer din frappé en subtil, men stadig smagfuld smagsprofil.

Portion størrelse: 1 kop kaffe

Forberedelsestid: 2 minutter

Tilberedningstid: 5 minutter

Total tid: 7 minutter

Køkkenredskaber:

  • Blender
  • SENSEO® Switch

Ingredienser:

  • 1 kop SENSEO® kaffe
  • 50 ml mælk
  • 2 spiseskefuld sirup
  • 5 isterninger (eller flere)

Anvisning:

  1. Bryg en kop almindelig sort kaffe.
  2. Tilsæt alle dine ingredienser til en blender.
  3. Blend alle ingredienserne sammen, på mellem hastighed, indtil alle isterningerne er knuste.
  4. En god idé ville være at smage din frappé undervejs, mens den stadig er i blenderen. Tilsæt mere sirup hvis du ønsker en sødere smag.

Noter:

En frappé kan let skræddersyes til, at matche præcis den smag du søger. Tilsætter du mere mælk vil din kaffe blive mere subtil i smagen, mens ekstra sukker vil gøre den sødere.

Kalorier: 47

Køb SENSEO® produkter til denne kaffeopskift

FLERE KAFFEOPSKRIFTER

Julekaffe opskrift - Kaffe med kanel og muskatnød

Julekaffe er en fantastisk måde at fejre højtiden på, uanset om du nyder kaffen alene eller til en familiesammenkomst. Det er også ganske let at lave sin egen kop julekaffe, da det kun kræver ganske få ingredienser.

Cortado kaffeopskrift med honning og vaniljesirup

Denne opskrift på Cortado kaffe er lavet med mælk, honning- og vaniljesirup. Dette gør det til en sødere kaffe, end en almindelig Cortado kaffe. Den mest klassiske Cortado kaffe bliver nemlig lavet ved hjælp af SENSEO® Gold og med kun et strejf af mælk.

Kaffemilkshake opskrift - Iskaffe milkshake

Kaffemilkshakes er en fantastisk måde at køle ned og få den tiltrængte koffein. Derfor er denne opskrift på en milkshake med kaffe perfekt til de varme dage. Vigtigst af alt fordi det smager fantastisk.