Kontakt os 

Find hurtigt svar på ofte stillede spørgsmål om SENSEO® kaffepude system eller få personlig hjælp fra en SENSEO®  ekspert på vores kundeservicecenter.

Oftest stillede spørgsmål (FAQ)

  • Er det nødvendigt at afkalke min Senseo® kaffemaskine?

    Ja. Afkalkning er et vigtigt element i vedligeholdelsen af Senseo®. Det bør gøres mindst en gang hver 3. måned og op til seks gange om året!
    Ved at holde din Senseo® fri for kalk opnår du følgende:

    • Maksimal kop-volumen
    • Optimal kaffetemperatur
    • At din Senseo® larmer mindre under brygningen
    • Du undgår, at din Senseo® går i stykker
    • Du forlænger levetiden for din Senseo®.

    Afkalkningsprocessen tager ca. en time og bør ikke afbrydes. Det anbefales kun at bruge afkalkningsmidler baseret på citronsyre sammen med din Senseo®. Andre midler indeholder eddike og kan derfor skade apparatet eller ikke formå at afkalke tilstrækkeligt.
    Hvis afkalkningen ikke udføres korrekt, vil kalkpartikler blive efterladt i maskinen. Dette gør, at ny kalk hurtigere vil sætte sig fast, hvilket kan føre til varig og uoprettelig skade på maskinen.

  • Senseo® maskinen holdt op med at fungere under bryggecyklussen.
    Du har muligvis trykket på tænd/sluk-knappen under brygningen.
    Pas på du ikke kommer til at trykke på tænd/sluk-knappen under bryggeforløbet. Senseo® stopper med at brygge kaffe med det samme og kan ikke genoptage processen, der hvor den blev afbrudt.
    Vandbeholderen er muligvis ikke blevet placeret korrekt, eller der er ikke nok vand i beholderen.
    Kontroller, at Senseo® fungerer, efter at du har sørget for, at vandbeholderen er placeret korrekt, og at der er vand nok i beholderen (over minimumsniveau). Sørg for, at Senseo® er placeret i et rum, hvor temperaturen er over 10 grader Celsius. Senseo® fungerer ikke korrekt ved lavere temperaturer.
    Du har muligvis tilsluttet for mange apparater til samme kredsløb.
    Kontroller, at du ikke har tilsluttet for mange apparater til samme kredsløb (spørg en elektriker, hvis du er i tvivl). Når du har afbrudt de andre apparater, skal du tænde for Senseo® igen for at kontrollere, om den afbryder strømmen igen. Hvis den gør det, anbefaler vi, at du tager Senseo® med til din forhandler eller dit Philips-servicecenter.
    Senseo® holdt op med at fungere under bryggecyklussen, sandsynligvis på grund at en teknisk fejl.
    Senseo® skal undersøges for at finde årsagen til problemet og den bedste løsning. Vi råder dig til at tage Senseo® til forhandleren eller et Philips-servicecenter.
  • Hvad er forskellen mellem en Senseo® kaffemaskine og en espressomaskine?
    Senseo® kaffemaskinen er ikke en espressomaskine. Den brygger kaffe ved et tryk på 2,4 bar, mens en espressomaskine brygger ved et tryk på ca. 15 bar.
  • Hvor lang tid tager det at lave 1 eller 2 kopper Senseo® kaffe?
    Når vandet i vandtanken er opvarmet, tager det ca. 39 sekunder at lave 1 kop kaffe og ca. 60 sekunder at lave 2 kopper kaffe. Det tager ca. 90 sekunder at opvarme vandet i vandtanken.
  • I hvilke farver kan man få Senseo® kaffemaskinen?

    Senseo® kaffemaskinen fås i 4 forskellige farver: Hvid, blå, sort og titanium. Derudover fås maskinen i aluminium*.

    *Aluminiumsmodellen fås kun hos isenkræmmere og hårde hvidevareforretninger.

  • Kan man lave te på Senseo® kaffemaskinen?
    Der findes te-puder på markedet i Holland. For at bruge disse te-puder skal man have en speciel te-pudeholder. P.t. er det ikke muligt at købe te-puder og te-pudeholderen i Danmark.
  • Slukker Senseo® kaffemaskinen automatisk?
    Ja, Senseo® kaffemaskinen slukker automatisk efter 1 time.
  • Hvilken garanti ydes på Senseo® kaffemaskinen?
    Philips giver 2 års garanti fra købsdato på Senseo®  kaffemaskinen mod forevisning af bon. Indenfor samme periode kan Senseo® kaffemaskinen byttes uden beregning.
  • Kan de løse dele på Senseo® kaffemaskinen vaskes i opvaskemaskine?
    Merrild Senseo® kaffepudeholderne, drypristen, kopristen og udløbsenheden kan vaskes i opvaskemaskine.
    Vandtanken vaskes omhyggeligt i varmt vand evt. tilsat lidt opvaskemiddel (den øverste del af vandtanken er aftagelig for at vandtanken nemmere kan rengøres indvendigt).
  • Hvad er forskellen mellem en Senseo® kaffemaskine og en traditionel kaffemaskine?
    Senseo® er et system, hvor forbrugeren kan få en enkelt kop filterkaffe, der er rigtigt doseret, med et dejligt cremelag – og dette endda på rekordtiden 39 sekunder! Senseo® systemet giver mulighed for at vælge mellem forskellige kaffevarianter.
  • Kan jeg bruge kaffepuder fra andre producenter i min Senseo® kaffemaskine?
    Nej. Vi anbefaler, at du kun bruger Merrild Senseo® kaffepuder i din Senseo® kaffemaskine. Merrild Senseo® kaffepuderne er optimeret til Senseo® kaffemaskinen, da de er udviklet til hinanden. Dvs. der er mere end 15 års udvikling og optimering bag vores Merrild Senseo® kaffepuder og de passer derfor perfekt til netop Senseo® kaffemaskinen.
  • Hvorfor bliver kontrollampen ved med at blinke langsomt efter 90 sekunders vandopvarmning?
    Det kan være, fordi du ikke har skyllet maskinen igennem, inden du tog den i brug første gang. Kontrollampen vil desuden blive ved med at blinke langsomt, hvis Senseo® kaffemaskinen anvendes i højder over 1000 m over havets overflade.
  • Hvorfor bliver kontrollampen ved med at blinke hurtigt?

    Det kan skyldes:

    At vandtanken ikke er sat rigtigt på plads
    At der ikke er nok vand i vandtanken (skal mindst være fyldt op til MIN-markeringen)
    At rumtemperatur er under 10 grader C.

  • Hvad sker der, hvis vandtanken løber tør for vand, mens jeg bryggerkaffe?
    Du tager blot vandtanken af og fylder mere vand på, hvorefter bryggeprocessen fortsætter.
  • Hvorfor kan låget ikke åbnes?
    Det er vigtigt, at man holder det lille hul midt i kopholderen rent. En eventuel blokering af det lille hul fjernes ved at skylle holderen under vandhanen. Brug evt. en opvaskebørste eller en spids genstand til at fjerne blokeringen. Hvis hullet tilstoppes, kan der dannes luft i kammeret på maskinen og det bevirker, at man ikke kan åbne låget.
    Vi anbefaler, at man lader maskinen afkøle helt og dernæst forsigtigt forsøger at åbne låget.
  • Hvor ofte skal jeg afkalke min Senseo® kaffemaskine?
    Regelmæssig afkalkning forlænger Senseo® kaffemaskinens levetid og garanterer optimal kaffebrygning i meget lang tid.
    Hvis Senseo® kaffemaskinen gennemsnitligt anvendes 2 gange dagligt, bør den afkalkes 1-2 gange om måneden. Se nedenfor og se evt. også brugsanvisningen under punktet "Afkalkning".
  • Hvordan afkalker jeg min Senseo® kaffemaskine?
    Fyld vandtanken til MAX-markeringen med 1 del afkalkningsmiddel baseret på citronsyre og 2 dele vand. Sæt vandtanken på plads.
    Sæt en skål til opsamling af blanden under udløbet (skal kunne rumme mindst 8 dl).
    Tryk på on/off knappen og derefter kortvarigt på knapperne med 1 og 2 kopper samtidigt. Det bedste resultat opnås ved at lade maskinen stå med blandingen i – i mindst 30 minutter – inden den skylles igennem.
    Gentag afkalkningsproceduren.
    Lad derefter maskinen køre igennem yderligere 2-3 gange med rent vand for at skylle resterende kalkpartikler/rester ud.
    OBS: Senseo® kaffemaskinen må aldrig afkalkes, mens låget er åbent. Sørg for at låget er korrekt lukket.
  • Hvorfor er låget svært at lukke?
    Merrild Senseo® kaffepuden/-puderne er ikke lagt rigtigt i kaffepudeholderen Den buede side af Merrild Senseo® kaffepuden skal vende nedad og kaffen skal være jævnt fordelt i puden.
  • Hvorfor er min kaffe for tynd/for stærk i smagen?
    Tjek om du har brugt det korrekte antal Merrild Senseo® kaffepuder i kaffepudeholderen i forhold til det antal kopper, du har valgt at lave. Tjek også, om kaffen er jævnt fordelt i kaffepuden/-puderne. Hvis du synes, at kaffen er for tynd, kan det desuden hjælpe at røre rundt i kaffen, inden du drikker den.
  • Min kaffe er ikke varm. Hvad kan det skyldes?
    Det kan skyldes, at du ikke har kørt Senseo® kaffemaskinen igennem med vand, inden du tog den i brug første gang.
  • Hvordan får jeg fat i Philips’ Kundecenter?
    Du kan ringe til Philips Kundeservice på tlf. 35 25 87 59.
  • Kan jeg lave mange kopper kaffe efter hinanden med Senseo® maskinen?
    Når vandbeholderen er fyldt helt op, er det muligt at lave 5 kopper kaffe efter hinanden. Når beholderen ikke indeholder vand nok (den har nået minimums-niveauet), blinker tænd/slukknappen hurtigt og indikerer dermed, at du bør fylde beholderen igen. Efter dette kan du fortsætte med at lave kaffe.

Oftest stillede spørgsmål (FAQ)

  • Hvilket materiale er Merrild Senseo® kaffepuderne lavet af og er de bleget med klor?
    Merrild Senseo® kaffepuderne er lavet af almindelige papirfibre, men også af ca. 25% plastik for at muliggøre forsegling. Der er arbejdet længe på den optimale rumfylde, diameter, runding samt hullerne i filteret. Alt sammen for at kunne trække den helt perfekte smag ud af bønnerne. Merrild Senseo® kaffepuderne er ikke klorbleget. I stedet har man brugt ilt til at blege dem.
  • Er Merrild Senseo® kaffen formalet kaffe?

    Ja, dog er kaffen til Merrild Senseo® kaffepuderne finere formalet end almindelig kaffe. Kaffen er desuden mere ensartet formalet af hensyn til den specielle bryggemetode.

  • Hvordan er Merrild Senseo® kaffeposerne fremstillet mht. at bevare kaffen frisk?

    Merrild Senseo® kaffeposen er lavet af plastik med et meget tyndt lag af aluminium for at yde en god beskyttelse mod iltning af kaffen. Iltning forringer kaffens smag. For at bevare kaffearomaen i posen over en længere periode, er Merrild Senseo® kaffepuderne pakket  under kvælstof i en beskyttet atmosfære. Denne proces er  fuldstændig uskadelig for menneskers helbred, idet kvælstof er den største del af den luft vi indånder.

  • Hvordan er koffeinen fjernet i Merrild Senseo® Decaf?

    Kaffen er en blanding af kaffe, hvor koffeinen er fjernet ved hjælp af DCM-metoden og kaffe, hvor koffeinen er fjernet ved hjælp af CO2-metoden.

    DCM er et opløsningsmiddel. De grønne kaffebønner fugtes med vand og gennemvædes i en DCM-opløsning i ca. ½ time. Processen gentages flere gange. Efter at koffeinen er opløst, fjernes det DCM, der indeholder koffeinen. Tilsidst dampes bønnerne i lang tid for at fjerne mulige rester af opløsningsmidlet. Ingen opløsningsmidler bliver tilbage. Kaffen opfylder kravene opstillet i vedtægterne for restkoncentrationer.

    Ved CO2-metoden sprayes kaffen over med kuldioxid (CO2), som er en naturlig del af den luft vi indånder. Herved fjernes koffeinen. Også denne metode er helt uskadelig.

  • Hvor meget koffein er der i Merrild Senseo® kaffepuderne?
    Medium Roast: Mellem 70 og 90 mg pr. 100 ml.
    Dark Roast: Mellem 70 og 90 mg pr. 100 ml.
    Decaf: Mindre end 3 mg pr. 100 ml.
    Colombia: Mellem 70 og 90 mg pr. 100 ml.
    Kenya:Mellem 70 og 90 mg pr. 100 ml.  
    Brazil: Mellem 70 og 90 mg. pr. 100 ml.
    Dette er gennemsnitsmængder og koffeinindholdet kan variere afhængigt af de naturlige koffeinvariationer i kaffebønnerne. .
  • Er Merrild Senseo® Decaf 100% koffeinfri?
    Koffeinfri kaffe er ikke 100% fri for koffein. I henhold til EU's fødevarelove skal det resterende koffeinniveau - efter at koffeinen er fjernet - være under 0,1% af tørvægten af den ristede kaffe. I praksis er det ikke noget problem at nå et sådant lavt koffeinindhold.
  • Indeholder Merrild Senseo® kaffen olier (kolesterol)?
    Kaffe indeholder ikke kolesterol, men den indeholder olie. Kaffeolie indeholder sammensætninger, som kan øge kolesteroltallet. Brug af kaffefilter ved brygning af kaffe filtrerer olien fra. Ved drypfilter-brygning (kaffe-maskinebrygning) er denne filtrering meget effektiv og efterlader stort set ikke nogen olier. I Merrild Senseo® kaffepude-systemet er denne proces stadig effektiv, men en smule ringere end drypfilterbrygning. Derfor, når du bruger Merrild Senseo® kaffepuder, vil du få lidt olier i kaffen, men i sammenligning med andre bryggemetoder, som f.eks. stempelkande, er der tale om en mindre mængde.
  • Er Merrild Senseo® kaffepuderne miljøvenlige?
    På grund af den specielle bryggemetode er det nødvendigt, at kaffen pr. kop er pakket ind i en pude. Puderne kan efter brug smides ud som kompostaffald*. Den tomme kaffepose smides ud som almindeligt affald.
    *Selve det papir, som Merrild Senseo® kaffepuden er lavet af, er ikke kompostvenligt pga. for højt plastikindhold (ca. 25% for at muliggøre forsegling af den enkelte Merrild Senseo® kaffepude). Men kombinationen af kaffe + papir kan komposteres.
  • Hvordan opbevarer jeg bedst mine Merrild Senseo® kaffepuder?
    Vi anbefaler, at Merrild Senseo® kaffepuderne opbevares i en lufttæt beholder/tætlukket pose og at Merrild Senseo® kaffepuderne anvendes indenfor 2 uger efter åbning.
  • Hvad er holdbarheden på Merrild Senseo® kaffepuderne?
    Uåbnet kan Merrild Senseo® kaffepuderne holde sig i 12 måneder. Åbnet er holdbarheden - ligesom for øvrige kaffer - 2 uger.
  • Hvor mange ml er der i en kop Merrild Senseo® kaffe?
    Der er 122 ml +/- 8 ml kaffe pr. kop. Hertil kommer skummet.
  • Hvilke Merrild Senseo® kaffepude-varianter findes der?

    P.t. findes der følgende Merrild Senseo® kaffepude-varianter:

    Medium Roast: Aromatisk og rig på smag (18 puder)
    Dark Roast: Behagelig kraftig smag (18 puder)
    Decaf: Som Medium Roast men uden koffein (18 puder)
    Brazil: Ren kaffe fra Brasilien med en blid, forfinet smag (16 puder)
    Kenya: Ren kaffe fra Kenya med en blød, sød og let frugtagtig smag (16 puder)
    Colombia: Ren kaffe fra Colombia Sumatra med en fyldig smag og aroma (16 puder)
    Cappuccino: En dejlig kop cappuccino med et lækkert cremelag (8 puder)
    Hot Chocolate: En lækker kakaodrik - OBS: Det kræver en speciel pudeholder at bruge kakaopuderne
    Det er ikke sikkert, at du kan finde alle varianter på hylden, der hvor du køber Merrild Senseo® kaffe. Men spørg i butikken.

  • Indeholder Merrild Senseo® kaffepuderne tilsætningsstoffer?

    Nej, der er ingen tilsætningsstoffer i Merrild Senseo® kaffepuderne. Her er tale om 100% ren kaffe.

  • Er Merrild Senseo® kaffepuderne 100% Arabica bønner?
    Decaf, Brazil, Colombia og Kenya er 100% Arabica bønner. Det samme gælder for kaffepuden til Cappuccino. Medium Roast og Dark Roast består ligeledes af Arabica bønner, men indeholder også ca. 10% Robusta bønner for at få den optimale smag.
  • Hvorfra stammer de bønner, der bruges til Merrild Senseo® kaffepuderne?
    Kaffeblandingerne i de 3 basisvarianter og Cappuccino består hovedsageligt af kaffe fra Mellemamerika og Brasilien. For Selection-varianternes vedkommende (Brazil, Colombia og Kenya) kommer bønnerne fra hhv. Brasilien, Colombia og Kenya.
  • Hvor mange gram kaffe er der i en Merrild Senseo® kaffepude?
    Der er 7 gram kaffe i en Merrild Senseo® kaffe-pude.
  • Hvordan produceres Merrild Senseo® kaffepuderne?

    Douwe Egberts-koncernen producerer Senseo® kaffepuder 2 steder: Utrecht i Holland og Grimbergen i Belgien. Merrild Senseo® kaffepuderne produceres i Grimbergen og produktionsprocessen er stort set som for almindelig kaffe:

    Kaffebønnerne udvælges
    Ristning
    Formaling
    Pakning af kaffe i puder. Filteret på puderne kommer i ruller. Forsiden af puderne i en rulle, bagsiden af puderne i en anden rulle. Puderne limes sammen ved hjælp af opvarmning.
    Pakning af puderne i beskyttende atmosfære.

  • Kommer der andre Merrild Senseo® kaffepude-varianter?
    Vi arbejder løbende med udvikling og lancering af nye varianter af Merrild Senseo® kaffepuderne, så hold øje med vores hjemmeside.
  • Hvordan er den cremede overflade lavet / er der mælk eller fløde i Merrild Senseo® kaffepuderne?
    Nej, der er hverken mælk eller fløde i Merrild Senseo® kaffepuderne. Den cremede overflade/skumlaget bliver dannet ved det tryk, hvormed kaffen brygges (2,4 bar).
  • Hvad er forskellen på Merrild Senseo® kaffe og espressokaffe?
    Merrild Senseo® kaffe er ikke en espresso-kaffe. Forskellen ligger i formalingen (meget fin for en espresso-kaffe og middel for Merrild Senseo® kaffe)
    Vandmængden (meget lidt vand til en espresso og 122 ml til Merrild Senseo®)
    Det tryk, der anvendes til brygning af kaffen (ca. 15 bar til en espresso og 2,4 bar til Merrild Senseo® kaffe.
    Det smagsmæssige resultat er derfor meget forskelligt og Merrild Senseo® kaffe er ikke så stærk som en espresso-kaffe. 
  • Er Merrild Senseo® kaffe ikke meget dyrere end almindelig formalet kaffe?
    Hvis man regner med en normal dosering, får man ca. 70-80 kopper kaffe ud af en pose med 500 g kaffe. Men i realiteten overdoserer man ofte, når man blot skal lave et par kopper kaffe på en almindelig kaffemaskine. Man skal endvidere lægge kaffefilterets pris til prisen på en kop kaffe, der tilberedes på en traditionel kaffemaskine. Resultatet bliver, at prisforskellen mellem en kop Merrild Senseo® og en traditionel kop filterkaffe er rimelig. Desuden går der ofte meget kaffe til spilde, når man brygger filterkaffe.
  • Nej. Merrild Senseo® kaffepuderne er udelukkende fremstillet til Philips Senseo® kaffemaskinen.
  • Kan jeg bruge en Merrild Senseo® kaffepude, hvor sidste holdbarhedsdato er overskredet?
    Når holdbarheden er udløbet, forringes kaffens smag og aroma, men kaffen er ikke sundhedsskadelig.
  • Bør man opbevare Merrild Senseo® kaffepuderne i køleskabet?
    Merrild Senseo® kaffepuderne kan med fordel opbevares i køleskab. dog er det en forudsætning for bevarelse af kaffens aroma, at kaffepuderne enten i  tæt lukket originalemballage, eller anden beholder med tætsluttende låg.
  • Kan en Merrild Senseo® kaffepude anvendes flere gange?
    Nej, en Merrild Senseo® kaffepude bør ikke anvendes flere gange, da kaffen efter brug første gang vil miste sine aromatiske kvaliteter, sin friskhed, den vil være flad, vandagtig og bitter og give en uharmonisk smag. Ydermere klumper de våde kaffepartikler sig sammen i Merrild Senseo® kaffepuden og med tiden vil dette kunne skade maskinen.
  • Hvordan påvirker kalkindholdet i vandet smagen af Merrild Senseo® kaffen?

    I modsætning til almindelig ristet kaffe er der ikke så stor forskel på smagen af Senseo® kaffe i områder med højt kalkindhold i forhold til områder med lavt kalkindhold. Dette skyldes den særlige bryggemetode og aromaerne i Merrild Senseo® kaffe. Nogle vil dog kunne smage en forskel. Højt kalkindhold vil typisk betyde en mindre syrlig og lidt fladere smag. I områder med lavt kalkindhold bliver smagen til gengæld mere syrlig.

    Hvis man synes, at smagen er for kraftig i et område med højt kalkindhold, kan man med fordel prøve en lysere ristet variant (f.eks. Brazil Blend for Medium Roast).

    Hvis man synes, at smagen er for mild i et område med lavt kalkindhold, kan man med fordel prøve en lidt mørkere ristet variant (f.eks. Dark Roast i stedet for Medium Roast).

Kontakt en SENSEO® ekspert

For alle spørgsmål vedr. kaffepuder, kontakt SENSEO® Kundeservice på
79 31 31 31
.

For alle spørgsmål vedr. maskiner, kontakt Philips Kundeservice på
35 25 87 59
.

SENSEO® forbrugerpanelet
Bliv medlem af SENSEO® forbrugerpanelet og få de seneste nyheder på SENSEO®. Deltag samtidig i konkurrencen om 10 x 1 årsforbrug af Merrild SENSEO® kaffepuder.
Klik her

Du kan sende en e-mail til